Bøf og Phantom

Min mor inviterede mig ud og spise og i Det Ny Teater for at se ‘Love Never Dies’ en musical, som er 2’eren efter ‘Phantom of the Opera’ i går aftes. Det var super hyggeligt, og spiste en lækker lækker bøf, som jo er det bedste for mig! mmh! jeg er sådan en kødæder! :) hihi. Derefter spaserede vi på vesterbro mod Det Ny Teater.

Jeg var meget lille da jeg så ‘Phantom of the Opera’ i Det Ny Teater, jeg tror jeg var omkring de 9-10 år. Så det var en meget, undskyld mig, traumatisk oplevelse at høre den sørgelige tema melodi spillet så højt og se lysekronen vælte ned over publikum. Det hele var jo meget stærkere i mine små og uskyldige pige øjne og øre. Jeg gemte mig i min mors skød under hele forestillingen husker jeg tydeligt. Puha!

Jeg vidste rent faktisk ikke at ‘Love Never Dies‘ havde noget at gøre med ‘Phantom of the Opera’ – jeg har virkelig gjort mit ypperste for at prøve at fortrænge den uhyggeligt maskerede mand og den voldsomt levende musik.
Men da vi stod ude foran teateret og jeg så skriften og masken på reklamen vidste jeg at noget var helt galt! Min mor fniste og synes det var mega sjovt….. men jeg synes det var dybt frustrerende at være fanget på den måde..

MEN det var smukt, det var unikt og ikke mindst rørende. Det er jo en super smuk kærligheds historie tilbage fra starten af 1900-tallet. De sang så flot, opera – det var mere en opera end en musikal da der til sidst i forestillingen også er en der dør. Det er et typisk træk for en opera — ikke en musikal. Det endte dog nogenlunde godt, men ikke rigtig godt, hvor du går fra salen med et smil på læben. Nej jeg gik fra plads nr. 3 række 1, balkonen, med en tåre på kinden — Jeg prøver virkelig her på ikke at afsløre noget, hvis I nu skulle fristes til at tage ind og se det. Hvilket jeg særdeles gerne vil anbefale jer, trods I muligt ikke har set ‘Phantom of the Opera’.

xoxoxo Camilla