Åh hvor er det dog blevet koldt!
Jeg har de sidste to morgener enten måtte rende ind efter mere tøj at tage på eller stået og brugt flere frosne minutter på at skrabe alle bilens glatte overflader af for is..
Det er en skrækkelig tid med al den forberedelse man skal gøre sig for at gå udenfor og være udenfor!
Og så alligevel da jeg stod her til aften og ventede på at min kære far skulle komme og samle mig op på Østerbro, så jeg ud over Søerne de smukke lys gennem min varme ånde i det stille frostvejr. Det var en fantastisk udsigt og en skøn duft af vinter, jul og hygge. Jeg nød det sådan fordi det var vindstille, ellers havde det ikke været lige så sjovt! Men lad os prøve at se det positive i den kolde tid ♡
Så er det blevet farensjuleønskeidés tur.
Når jeg tænker på far, mand og maskulinitet dukker der en masse gode gaveideer op i mit hovede og nogle af dem er;
God kaffe – Peter Larsen, fede Rayban aviators Jungle udgave, barberingskit, sjove t-shits, sokker, kaffekopper, slips, god vin, træningsudstyr, parfume, klassiske læderbælter, lærerige bøger om datidens helte, læder handsker, vinglas, kortholder og ansigtspleje.
På vej hjem i bilen fra stationen efter arbejde spillede den bedste julesang jeg kender i radio, nemlig Mariah Carey’s ‘All I want for Christmas is you‘ Så jeg skrålede jo bare med – hele vejen op til huset og ind til mine forældre, som smilede stort til min falske sangstemmes juleklang.
Men det føltes sådan da han stod der og pyntede op til jul :)
Min plan de næste dage er at lave collager for hvert familie medlems mulige julegaveønsker som inspiration.
Jeg er selv langt fra færdig med juleindkøbene og jeg synes internettet er en fantastisk inspiration.
Så her er mors julegaveønskeinspiration:
Lækre mærkevarer skønhedsprodukter, fint sengetøj i egyptiskbomuld, Bobbi Brown øjenskygge i skønne nude farver, fine puder til sofaen, BioOil til alle tidens ar og andre dårligdomme i huden, god chokolade (Peter Beier, Summerbird og Bülow), lammeskindstæppe til sengekanten, Tromborgs skønhedsprodukter, Chanel parfume eller sæben, sødt duftende stearinlys til de kolde aftener, Ole Henriksens prisvindende Pure Perfection creme, fine ørestikkere, lidt kreativitet skader heller ikke – eksempelvis et fint familietræ eller bare en fin billedecollage af de bedste billeder af jer og resten af den nærmeste familie, mohairtæppe, en fin kurv med en masse lækkert ville også være en super gave for at vise at hun fortjener at forkæles ♡