Denny Rose

A Sunday at DAY’s

Hej piger ♡

Jeg er lige kommet hjem fra en lækker middag på Sticks & sushi med min dejlige veninde Maria ♡ Vi har spist SÅ godt og fået vendt hele verdenssituationen! Sådan som det lige netop skal være. ♡

I går var jeg med til indkøbsmøde hos DAY – Birger et Mikkelsen. Elisabeth (butik L’Unica)   og jeg fandt en masse inspiration i deres showroom og inden vi fik set os om fik vi bestilt så meget lækkert – både møbler, lanterner, lamper, læder omtrukne bøger og smukke vaser. Jeg kan ikke vente til august hvor det hele kommer og vi skal lave om i butikken! Butikken er billedskøn altid, jeg har aldrig set noget lignende, men det er altid spændende med noget nyt og Elisabeth kan også godt lide at lave om og gøre det hele spændende for hver gang man kommer, og det elsker jeg at hjælpe til med, det er til kæmpe inspiration og læring for mig! ♡
Vi fik en goodie-bag for vores besøg og som jeg sidder og sipper af min DAY-home kop med A.C. Perchs Sweet Apple Lemon te forelsker jeg mig helt i koppen! ♡ Var helt ked af at skulle forlade den, men jeg har også en ting for kopper – te smager anderledes synes jeg alt efter hvor smuk en kop man drikker af og hvor stor en kop man drikker af. Jeg tror på at te kopper skal være små. I ved sådan kinesisk små :)

Elisabeth foreslog at vi skulle tage på FIAT og får et glas hvidvin og jeg kunne ikke forestille mig noget bedre! ♡ Så det gjorde vi og vi bestilte lækre oliven som vi sad og nappede til undervejs. Jeg åbnede min goodiebag og udover deres nye katalog med hele spring/summer kollektionen, var koppen der! ++ et fad! weeeee! Jeg blev SÅ glad! Så jeg fik den skønne kop og glæder mig sådan til min første kop te i den. Den kan kun blive god! ♡

I morgen skal jeg tidligt op fordi jeg skal op på min gamle skole og fremlægge for et hold elever som skal til at skrive fagprøve til eksamen. Det er min gamle lærer som spurgte mig til min færdige eksamen hvori jeg fik 12 om jeg måske ikke ville komme og fortælle min oplevelse og erfaringer med forløbet til hans andre hold. Det har jeg så allerede gjort en gang indtil videre. Meget spændende og udfordrende! og grænseoverskridende! men det er godt at skubbe sig selv lidt ud til kanten og prøve nogle nye ting af som man ellers ikke ville.. Så det er igen i morgen jeg skal stå foran en flok med mit powerpoint… ihh… jeg vender mig aldrig til det, det tror jeg simpelthen ikke på!
Men jeg følte virkelig sidst at jeg gjorde en forskel og at eleverne fik noget ud af det. For jeg fik sagt en masse som jeg ved, at jeg i sin tid gerne ville have hørt, men som jeg ikke fik. Så for dem må det være rart at høre fra færdiguddannede hvordan de har taklet den situation de står og skal stå i… tænker jeg… nu må vi se hvordan det går :o)

DSC_5982 DSC_5986 DSC_5989 DSC_5990 xoxoxoxo5

2

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Denny Rose