Victors

Aarhus

Hej søde piger ♡

Jeg er hjemme fra Aarhus igen efter en dejlig tur i Aarhus by og en overnatning på vores ynglings hotel – Villa Provence.
Det har været dejlig at komme på sådan en lille get-away og føle man er på ferie, væk fra det hele hvor det eneste man fokuserer på er nye indtryk og hvad man skal spise næste gang :o)

Da vi ankom skinnede solen så smukt og vi ankom naturligvis med et utroligt shoppehumør. Vi startede allere kl. 10:30 og først kl. 13:30 satte vi os på Perchs i Latiner kvarteret og fik lidt at spise og lækkert at drikke til at sunde os på, så vi lige kunne nappe det sidste af byens lækreste kvarterer med.
Jeg fik købt lidt lækkert – særligt sko og læbestifter vil jeg sige er nøgleordet for denne omgang shopping. Som jeg glæder mig til at vise jer. Forestiller mig at det bliver i en video som jeg optager i morgen på min fridag :)

Salling lyste så smukt op om aftenen da den er blevet pakket ind i julelys som en stor gave. Virkelig betagende! Da de sidste butikker lukkede smuttede vi som det sidste i Salling og købte lidt lækkert til dessert som vi ville nyde i sengen. Det blev til vindruer og Summerbird og så bestilte vi te af Roomservice som kom op med det, super lækkert – efter sådan en lang shoppedag.. Jer der er lige så hardcore shoppere som min mor og jeg, ved hvor hårdt det kan være! Man får ondt i ryg, skuldre og fødder, læn, hovede! Det hele nærmest! Man er bare helt flad mast, men så snart man finder noget at dååååne over så har man glemt det igen :o)

Næste morgen efter en dejlig tung nats søvn vågnede vi rigtig nok op til de smukkeste tykke snefnugs dalen gennem luften. Det var så fint og jeg var ellevild! Jeg har nemlig gået sådan og glædet mig i det julehumør jeg nu engang er i :)
Jeg hoppede og dansede og før jeg vidste af det var vi klar til at spise morgenmad som er en stor luksus på vores ynglings hotel. ♡
Den ultimative morgenmad i mine øjne. Simpelthen så lækkert. Det eneste der skal tages stilling til er for mit vedkommende hvilken te jeg skal have og for min mor hvor meget kaffe hun vil have :) hihihih
Kan helt alvorligt kun anbefale dette hotel som har den smukkeste baggård som I kan se på de første billeder uden sne. Hotellets værelser har så meget sjæl og der er ikke sparet noget som helst sted på luksusen!
Selv müslien som man kan vælge at drysse på den græske yogurt er hjemmelavet og bagt.. namnam! Så meget sjæl og omtanke! Jeg er vild med det og så er det familieeget.. så hyggeligt ♡

Jeg nåede lige en lille gåtur rundt i byen mens min mor hvilede benene lidt i hotellets lounge. Vi tog i god tid til færgen, hvor der blev fyldt godt på… bilerne stod klods op af hinanden.. det havde vi ikke prøvet før.
Det gik så fint og vi fik spist lidt inden vi begyndte at sejle, men der gik ikke længe før at kaptajnen over højtalerne anbefalede at alle sad ned under rejsen da der ville forekomme en del turbolens.. eller hvad det hedder når man sejler.. det var mere end at den gyngede i hvert fald…
Det endte med at blive så slemt at hvert 5. brækkede sig i de brækposer som lå på bordene klar fra start.. børn græd og folk væltede hvis de skulle på toilettet. Man kunne høre en masse ting falde ned ude fra køkkenet af og man kunne ikke se ud af vinduet af bare havvand der ramte på meget hårdt. Ingen ting kunne stå på bordene uden at vælte ned. Det var skrækkeligt – mildest talt!
Min mor var meget nervøs og jeg fik tåre i øjnene.. adrenalinen kørte bare og jeg fik det mega skidt af se så mange kaste op og blive dårlige.. inden det havde jeg naturligvis drukket en halv chailatte så al det sukker hjalp ikke just på det..

Jeg endte med at rejse mig da jeg ikke kunne holde ud at se en familie far holde en fyldt brækpose i den ene hånd og kaste op i en ny.. datteren sad på gulvet med hunden og passede på den og sønnen lå hen over bordet nærmest bedøvet dårligt. Jeg gik hen mod Baresso for at finde en større pose for at hjælpe faren af med al afkastet og fandt heldigvis en rulle med sække på vejen… personalet på færgen var åbenbart forberedte.. ville virkelig bare ønske at vi havde fået noget at vide………..
Nå men jeg gik til datteren og bad hende kaste posen som faren holdte i den pose jeg åbnede og gav faren nogle servietter og flere opkast poser. Han kunne slet ikke kigge på mig men jeg vidste det hjalp og det var det vigtigste.

Både vejen frem og tilbage fra mit sæde var en kamp om ikke at falde ned på siddende passagere og ikke at vælte ind i en bæl eller skraldespand.. Det var så mega ubehageligt ikke at have styr på sit eget fodfæste..
Endelig efter små 45 minutter fortæller kaptajnen at nu drev vi ind i en “stillezone” og ganske rigtigt hjalp det på det.. men ikke helt. Lige gyldig hvad var vi tæt på havnen og man kunne se land. Jeg takkede Gud og kyssede min mor. Alle åndede lettede op… og tørrede sved og bræk af ansigtet… undskylder detaljerne.. :o)

Det er først her til aften at jeg har fået det bedre og er kommet til mig selv.
Jeg er super taknemmlig for den skønne tur, kunne ikke have ønsket den bedre andet end hjemrejsen. Det er hvad der ske og egentlig er det bare en reminder om hvor hurtigt livet kan ændre sig og hvordan man skal værdsætte de små som store øjeblikke i ens liv. Fordi pludselig kan de blive taget fra én. ♡

Kæmpe kys og knus til Jer alle der følger med her på bloggen.
Det varmer mit hjerte hver gang jeg ser hvor mange der har været inde og kigge.
Det betyder så meget ♡

IMG_1503 IMG_1504 IMG_1529 IMG_1555 IMG_1559 IMG_1579 IMG_1595 IMG_1620 IMG_1631 IMG_1633 IMG_1659 IMG_1661 IMG_1669 IMG_1680 IMG_1681 IMG_1684 IMG_1690 IMG_1704 xoxoxoxo5

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Victors