What are you going to wear tonight?

Hej piger  

Det er lørdag aften og jeg kan bare ikke lade vær med at sende min nye smukke kjole en masse kærlighedstanker 
Købte den skønne kjole i Buch forleden, og glæder mig sådan til at skulle have den på! Det bliver ikke lige i aften her på Comwell hotellet, men tænker en sommerfest med min frynse ruskindsjakke til :) Den er nedsat med 40% så jeg måtte endeligt slå til. Har virkelig kigget på den længe! 
Jeg elsker at der er den fine detalje med kæden forenden og i udskæringen! :) 

Comwell tour

Hej piger  


Da jeg vågnede i usædvanlig god tid i morges, besluttede jeg mig for at luske mig ud af sengen, smide noget tøj på med kameraet over skulderen og tage nogle billeder af vores omgivelser her på hotellet :) 

 

 Er lige kommet tilbage fra behandlingerne, som var så gode at jeg stadig er helt i ekstase! Jeg ville så gerne tage billeder af det, men det kunne ikke rigtig lade sig gøre. Ser det ikke fint ud det hele? :) 

Comwell Spa & Wellness

Hej piger  ♡
Så ligger jeg på det smukke Comwell Spa og Wellness hotel i Korsør ♡ 
Det er min og Stefanos lille mini ferie, inden han skal afsted til Afghanistan igen. Dog kun en måned denne gang. 
Vi blev taget godt imod efter en lille times køretur. Vi kunne ikke lade vær med lige at falde om på den store dobbeltseng, inden vi skulle ud og tjekke alle hotellets faciliteter ud. 
Vi kom i den dejligt varme jacuzzi, og opvarmede swimmingpool. Vi nød et mint+rose dampbad og sauna med panorama udsigt. Det er sådan en luksus, og man kan virkelig ikke andet end at lade slappe af og nyde livet, trods dets besværligheder nu og da. Senere på dagen blev jeg overrasket med en lille ‘hygge-pakke-til-hende’ som Stefano havde købt med til. Den indeholdte Comwells eget produkt – body oil som dufter så skønt, er allerede helt solgt i den ♡ En spand iskold champagne og et fad med chokolade, jordbær + diverse frugter og brændte mandler. Vi fik snacket lidt hen på eftermiddagen og tog derefter hen og trænede :) Det var lækkert – helt igennem velvære! 
I morgen skal vi til 2×80 minutters duo behandlinger. Den ene hedder Spa Senses som er: En fantastisk behandling med 90% økologiske produkter, med fokus på kroppen – det skønne Acai bær er den bærende ingrediens i vores nye serie Spa* Senses. Acai bærret er rig på antioxidanter og hjælper med at beskytte huden mod tidlig ældning. I denne behandling glæder du din krop med alt hvad der er ”SPA” – Salus per Aquam – sundhed/helse gennem vand. Du vil opleve den skønneste blide scrub på kroppen, en gelscrub med Acaibær og økologiske abrikoskerner. Et skønt varmt olie karbad venter nu på dig– alt imedens du kan nyde en fantastisk økologisk drik. Efterfølgende modtager din krop en vidunderlig indsmøring i dry oil og body butter begge fra Spa*Senses serien – igen med masser af Acaibær som ingrediens, varme lavasten fordeles på kroppen under indsmøringen – total afslapning. I behandlingen indgår også en ansigts Clay maske fra Spalosophy serien, hvor vi benytter de skønneste varmekompres inden masken lægges for at opnå det bedste resultat. 

og før den behandling skal vi have en dybdegående hel kropsmassage :) det glæder jeg mig meget til! Vi har fået kåber og fine tøfler og jeg glæder mig virkelig til at blive forkælet fra top til tå. Vi skal til en kæmpe morgenmadsbuffet først og derefter sidde i et tilhørende lounge område hvor vi får serveret frisk frugt og mineralvand. 
Jeg elsker virkelig Comwells koncept! Vi får endda også en gratis yoga time med imorgen eftermiddag, hvilket vi selvfølgelig skal til :) hihih 

Jeg vil prøve at tage en masse billeder af selve hotellet til jer, da det er så lækkert, særligt spa området! Det har en særlig Tine K. charme over sig! Det er så fint 

Service

Hej piger  

Tidligere i dag hørte jeg i radioen på P3 at turister nedprioriterer Danmark som feriested. Delvist fordi de føler sig flået finansielt og endvidere mener de at servicen er i bund. 

Det var jeg godt i chok over… Indtil for et øjeblik siden.. 
 Ovenikøbet i DK’s bedste “magasin”

Efter min middag på Restaurant & Trattoria – FIAT med min mor, smuttede vi forbi Magasin inden lukketid. Jeg fandt de sødeste sejlersko og vidste jeg måtte eje dem da de ovenikøbet var super behagelige at have på :) Så jeg spurgte efter en størrelse 39, eftersom at jeg svømmede i en 40. Jeg måtte vente en krig for at fange en ekspedients opmærksomhed fra at snakke med kollegaer om dagens forløb, og særligt om en kunde der lige havde brokket sig efter en transport tid på 6 timer.. 
Endeligt fik jeg en størrelse 39 men var endnu ikke sikker på om den ikke var lige stor nok stadig. Så jeg måtte rende hen igen og høre om de vidste om 38 eksisterede. Ingen vidste noget og det var som om at ingen af pigerne gad bevæge sig fra kassen, som snart skulle tælles op.. Men der var så endeligt en som gad at gøre sig besværet… Hun gik en runde og sagde at det ikke så sådan ud og at hun ikke engang kunne finde partneren til størrelse 40, så det var nok de sidste to par.. Jeg havde partneren men gad ikke sige noget, for jeg vidste og kunne tydeligt mærke udfra hendes kropssprog at hun ikke gad at gå på lageret og tjekke. Så jeg holdte mund og samlede roligt mine størrelse lidt-for-store 39 og gik til kassen. De to piger skævede og tippede deres hoveder på skrå for de måtte sende os ned for enden af magasinet.. Der var en længere kø da det var den sidste kasse der havde åbent 19:58.. Jeg faldt over nogle enkelte fine armbånd med nitter oppe ved kassen og vidste jeg måtte have et med. Jeg fandt desværre et uden pris og jeg kunne straks mærke blodet strømme til hovedet af ekspedienten.. ihh! det susede! hun prøvede at forklare sin uvidenhed/ ingentingsgøren ved at hun normalt ikke stod ved den kasse. Som om at det helliggjorde hende.. Men jeg ønskede jo stadig armbåndet måtte jeg indrømme, og min mor foreslog at hun bare tog en pris fra en af de andre armbånd som lå sammen med og som mindede meget om. 
Ekspedienten rystede på hovedet som om vi var ude på at snyde eller et eller andet, det virkede i hvert fald til at have været det dummeste foreslag længe.. dummere var nu at hun så frustreret som hun var blev ved med at lede og lede og blive mere og mere sur på os fordi vi absolut ville have hendes varer med at jeg til sidst næsten ikke kunne dy mig og måtte sige “du behøver altså ikke blive sur” 
Men jeg lod vær.. jeg vidste det ikke ville nytte noget. Men da hun smed mine sko i den gule udsalgspose og kastede mit fine armbånd med deri, fortrød jeg med mine fulde fem at jeg ikke fik sagt en lille kommentar.. Min mor fnyste på vej ud og sagde “.. og du undrer dig over det de sagde i radioen??..” 
Jeg er virkelig skuffet, og det er ikke første gang at jeg oplever at føle mig på tværs over at spørge om noget i en butik. Det er som om at folk ikke rigtig gider mere.. intet mindre end helt igennem dovenhed. med stort D.
Jeg flover mig fordi jeg selv arbejder i butik. Ikke fordi at den kan sammenlignes med noget andet, men jeg forstår salgsassistenter, deres arbejdstider og deres arbejdsmiljø. Men trods det kan jeg alligevel ikke se at kunder der kommer 19:58 skal have anden service end dem 10:05. De sidste 5 minutter på den arbejdsdag kan ændre en kundes oplevelse af servicen fuldstændig og sende dem hjem glad og tilfreds. 
Service betyder alt, jeg tror omkring 70% er service, resten er selve varen og prisen, i hvert fald i min optik! 
Jeg elsker at vi i min butik har sådan en frihed til at yde den bedste service, og give os god tid med den enkelte kunde. Ikke nok med det er vi også altid nok på arbejde til at man ikke skal vente på hjælp. 
Det er så dejligt at erfare at ens arbejdsplads er lige i skabet og lige til en 12’er, når man kommer hjem fra den store by :)

Older posts