Hej piger
♡
Så er jeg ved at være klar til at skulle mødes med min mor inde i byen. Glæder mig ti
Se næste indlæg >
Service
Hej piger ♡
Tidligere i dag hørte jeg i radioen på P3 at turister nedprioriterer Danmark som feriested. Delvist fordi de føler sig flået finansielt og endvidere mener de at servicen er i bund.
Det var jeg godt i chok over… Indtil for et øjeblik siden..
Ovenikøbet i DK’s bedste “magasin”
Efter min middag på Restaurant & Trattoria – FIAT med min mor, smuttede vi forbi Magasin inden lukketid. Jeg fandt de sødeste sejlersko og vidste jeg måtte eje dem da de ovenikøbet var super behagelige at have på :) Så jeg spurgte efter en størrelse 39, eftersom at jeg svømmede i en 40. Jeg måtte vente en krig for at fange en ekspedients opmærksomhed fra at snakke med kollegaer om dagens forløb, og særligt om en kunde der lige havde brokket sig efter en transport tid på 6 timer..
Endeligt fik jeg en størrelse 39 men var endnu ikke sikker på om den ikke var lige stor nok stadig. Så jeg måtte rende hen igen og høre om de vidste om 38 eksisterede. Ingen vidste noget og det var som om at ingen af pigerne gad bevæge sig fra kassen, som snart skulle tælles op.. Men der var så endeligt en som gad at gøre sig besværet… Hun gik en runde og sagde at det ikke så sådan ud og at hun ikke engang kunne finde partneren til størrelse 40, så det var nok de sidste to par.. Jeg havde partneren men gad ikke sige noget, for jeg vidste og kunne tydeligt mærke udfra hendes kropssprog at hun ikke gad at gå på lageret og tjekke. Så jeg holdte mund og samlede roligt mine størrelse lidt-for-store 39 og gik til kassen. De to piger skævede og tippede deres hoveder på skrå for de måtte sende os ned for enden af magasinet.. Der var en længere kø da det var den sidste kasse der havde åbent 19:58.. Jeg faldt over nogle enkelte fine armbånd med nitter oppe ved kassen og vidste jeg måtte have et med. Jeg fandt desværre et uden pris og jeg kunne straks mærke blodet strømme til hovedet af ekspedienten.. ihh! det susede! hun prøvede at forklare sin uvidenhed/ ingentingsgøren ved at hun normalt ikke stod ved den kasse. Som om at det helliggjorde hende.. Men jeg ønskede jo stadig armbåndet måtte jeg indrømme, og min mor foreslog at hun bare tog en pris fra en af de andre armbånd som lå sammen med og som mindede meget om.
Endeligt fik jeg en størrelse 39 men var endnu ikke sikker på om den ikke var lige stor nok stadig. Så jeg måtte rende hen igen og høre om de vidste om 38 eksisterede. Ingen vidste noget og det var som om at ingen af pigerne gad bevæge sig fra kassen, som snart skulle tælles op.. Men der var så endeligt en som gad at gøre sig besværet… Hun gik en runde og sagde at det ikke så sådan ud og at hun ikke engang kunne finde partneren til størrelse 40, så det var nok de sidste to par.. Jeg havde partneren men gad ikke sige noget, for jeg vidste og kunne tydeligt mærke udfra hendes kropssprog at hun ikke gad at gå på lageret og tjekke. Så jeg holdte mund og samlede roligt mine størrelse lidt-for-store 39 og gik til kassen. De to piger skævede og tippede deres hoveder på skrå for de måtte sende os ned for enden af magasinet.. Der var en længere kø da det var den sidste kasse der havde åbent 19:58.. Jeg faldt over nogle enkelte fine armbånd med nitter oppe ved kassen og vidste jeg måtte have et med. Jeg fandt desværre et uden pris og jeg kunne straks mærke blodet strømme til hovedet af ekspedienten.. ihh! det susede! hun prøvede at forklare sin uvidenhed/ ingentingsgøren ved at hun normalt ikke stod ved den kasse. Som om at det helliggjorde hende.. Men jeg ønskede jo stadig armbåndet måtte jeg indrømme, og min mor foreslog at hun bare tog en pris fra en af de andre armbånd som lå sammen med og som mindede meget om.
Ekspedienten rystede på hovedet som om vi var ude på at snyde eller et eller andet, det virkede i hvert fald til at have været det dummeste foreslag længe.. dummere var nu at hun så frustreret som hun var blev ved med at lede og lede og blive mere og mere sur på os fordi vi absolut ville have hendes varer med at jeg til sidst næsten ikke kunne dy mig og måtte sige “du behøver altså ikke blive sur”
Men jeg lod vær.. jeg vidste det ikke ville nytte noget. Men da hun smed mine sko i den gule udsalgspose og kastede mit fine armbånd med deri, fortrød jeg med mine fulde fem at jeg ikke fik sagt en lille kommentar.. Min mor fnyste på vej ud og sagde “.. og du undrer dig over det de sagde i radioen??..”
Jeg er virkelig skuffet, og det er ikke første gang at jeg oplever at føle mig på tværs over at spørge om noget i en butik. Det er som om at folk ikke rigtig gider mere.. intet mindre end helt igennem dovenhed. med stort D.
Jeg flover mig fordi jeg selv arbejder i butik. Ikke fordi at den kan sammenlignes med noget andet, men jeg forstår salgsassistenter, deres arbejdstider og deres arbejdsmiljø. Men trods det kan jeg alligevel ikke se at kunder der kommer 19:58 skal have anden service end dem 10:05. De sidste 5 minutter på den arbejdsdag kan ændre en kundes oplevelse af servicen fuldstændig og sende dem hjem glad og tilfreds.
Service betyder alt, jeg tror omkring 70% er service, resten er selve varen og prisen, i hvert fald i min optik!
Jeg elsker at vi i min butik har sådan en frihed til at yde den bedste service, og give os god tid med den enkelte kunde. Ikke nok med det er vi også altid nok på arbejde til at man ikke skal vente på hjælp.
Det er så dejligt at erfare at ens arbejdsplads er lige i skabet og lige til en 12’er, når man kommer hjem fra den store by :)
Jeg er helt enig, en god betjening kan virkelig redde en kundes dag:) Der er ikke noget værre end at komme ind i en butik og føle man er til besvær, sådan har jeg haft det i et par butikker og jeg gider simpelthen ikke komme der længere, selvom tøjet er alt for fedt, men de dårlige oplevelser overskygger desværre bare de fede produkter :(