Before Midnight

Hej piger ♡

I aftes besluttede jeg mig for at være lidt lokal.. Jeg tog med min mor til Bymidten og så Before Midnight som er denne her halv romantiske, dramatiske og sindsygt realistiske film med en amerikaner og franskmand i hovedrollen. Den var meget sød, men filmen var baseret på ca. 5 scener, altså cuts så den var særligt langtrukken.. Den første scene var så lang og fuldstændig intetsigende at jeg koncentrerede mig mere om at sidde behageligt så jeg eventuelt kunne få en time på øjet.. men det viste sig at være en meget essentiel scene for resten af filmen da man virkelig lærte de to karakterer at kende og deres indbyrdes forhold. 

Filmen var super realistisk og gav et godt billede af livet som voksen efter at have fået børn, men fortalte egentlig også meget om parforhold i helhed.. hvordan at man kan blive træt af hinanden og glemme hinanden — men mest af alt sig selv. 

Jeg kiggede straks på min mor så snart lærredet skiftede til sort, for da vidste man og måske håbede nogen at filmen var slut, hun kiggede forundret på lærredet og smilte.. Så sagde hun ‘det var da den tungeste film..’ 

Jaa den var tung og ikke ligeså optimisk og ‘having-a-good-feeling-after-this-movie’ lovende som den så ud på dens cover :

Godt nok foregår det hele i det vidunderligste Grækenland, hvor man ser de smukkeste ruiner og skønneste madlavning man kunne drømme om.. men selve handlingen var tung. Men gav alligevel meget at tænke over. Nemlig hvor glad man skal være for hvad man har, og ikke lade de små ting sætte en stopper for nuet og særligt heller ikke fortiden, som man alligevel ikke kan gøre noget ved. 

Fin film.. men jeg vil sige at det er en 30+ film..

Det eneste sjov jeg havde var da jeg så min mors ansigt da dem foran os i køen måtte slippe 200,- for at komme ind.. – hun synes ikke at vores lille lokal biograf kan tillade sig at være så dyre :) hihihi