2015

Hej piger ♡

Håber I havde en fantastisk nytårsaften !♡
Det havde vi i hvert fald i min familie ♡
Vi holdte det i Jyllinge hos min bror og vi fik den lækreste 3 retters menu som min bror stod for. Så lækkert og senere kom min bedste Sustie – så var min aften fuldend pga. alle de mennesker jeg elsker var samlet ♡

Jeg synes klart højdepunktet i går aftes var da vi havde spist og vi skiftevis skulle fortælle rundt om bordet hvilke 3 højdepunkter vi havde haft i 2014 og 3 ting vi er taknemmelige for. Det var mega hyggeligt og livsbekræftende at høre og blive rørt over ♡

Jeg har kun gjort mig tanker om 1 nytårsfortsæt og det er at tage lidt lettere på alting. Bare lade ting gå ubemærket hen.. Jeg overanalyserer alt for ofte, tager ting for personligt og kommenterer gerne hvis jeg synes noget er galt. I stedet for bare at acceptere og lade det gå forbi mit hovedet uden at gøre noget, ved noget som man ikke kan ændre.
Det vil jeg gerne blive bedre til i 2015 :) ♡

I dag vil vi prøve at tage i Tivoli da vi ikke nåede det sidst, min kusine rejser nemlig hjem i morgen så vi har ikke nogen tid igen nærmest! Så det er bare på med at det varmeste tøj og afsted! ♡

Jeg optog en video til jer i går da min kusine og jeg skulle lægge makeup – men vi nåede dog at lave en del ‘takes’ da det gik galt et par gange :) hihih – jeg har samlet bloopersne og lavet en video til jer som måske kan få jer til at grine lidt på denne lettere tunge dag :) – https://www.youtube.com/watch?v=cSC23rSGxCo

DSC_5624 DSC_5629 DSC_5642 xoxoxoxo5

Julegave ønsker

Hej piger ♡

Hver jul laver jeg en jule/fødselsdags ønskeliste – da jeg har fødselsdag kort tid efter jul – mere præcist den 30 januar.
Så jeg kan lige så godt samle det hele sammen, og spare lidt på regnskoven (; ♡

For hvert år der er går er mine ønskelister blevet kortere og kortere og mindre og mindre fantasifulde..
Men jeg tror på at det er godt tegn, for man skulle gerne for hvert år mangle mindre og mindre og ikke mere og mere :)
For mig er det fede ved de gaver jeg modtager, fra bunden af det skyhøje juletræ vi altid har stående i stuen, det symbolske. At den enkelte person har udvalgt noget eller lavet noget særligt med mig i tankerne – det er smukke. ♡

Jeg husker en julegave jeg fik af min storebror for nogle år tilbage.
Jeg er jo kæmpe Michael Jackson fan – har og vil altid være.. ♡
Min storebror fik importeret hele vejen fra London et kæmpe Michael Jackson portræt i kæmpe ramme. Ingen af os kunne forstå at det var en gave, for den kunne naturligvis ikke ligge sammen med de andre gaver under træet, så min storebror måtte pludselig hente den frem og jeg kunne ikke tro mine egne øjne.♡

Så fin en gave fordi den var så gennemtænkt til mindste detalje og ramte mig lige i hjertet da den ikke var forventet – så gaver som ikke står på ønskelisten behøver nødvendigvis ikke være de bedste, det er faktisk oftest overraskelsen der gør det! ♡

Men her er min obligatoriske ønskeliste:

Ønskeliste 2014 – Camilla

 

Moroccanoil; olien til håret, hårlakken, shampoo, conditioner.

Rudolph Care facemist og deodorant.

– A.C. Perchs The handlens – White Tempel tea

– Kage og muffin forme.

– Must-have krydderier til køkkenet

Jamie Oliver, Palæo og Stenalder kogebøger

– Gavekort til Illum, Magasin, Zara og Netto

– SPA oplevelser

Quest proteinbarer

MAC makeup pensler

Sisley eyeliner farven Khaki

Tromborg deluxe bodylotion og nye håndcreme

xoxoxoxo5

Ingen tid at spilde!

Hej piger ♡

Så tror jeg endelig at jeg har fået pakket færdig!

Lige præcis når man skal længere væk end Europa så er det at jeg bliver lidt ekstra omhyggelig..
Jeg bliver lidt angst over at skulle opholde mig på den anden side af jordenkloden end hvor alle mine kæreste egendele er. Derfor skal alt nøje tænkes igennem og husket – ikke desto mindre fordi jeg heller ikke vil fylde kufferten mere op end 60%
Det er en USA-regl jeg har med mig selv..
Da jeg var i Florida havde jeg en 50% fyldt kuffert med og i New York havde jeg en 60’er..
Denne gang har jeg kunne gøre det til 55% hihih
Tror det er alt strikken som fylder det ekstra.. Chicago er jo kendt som ‘The windy’ city!
Men det vigtigste er at der er plads til alt det som jeg har planer om at købe med hjem! og som jeg sikkert også falder for derhenne.. hihi ♡

Vi ankommer jo morgen fredag som er deres ‘Black friday’ – det er sødt at se hvordan de danske virksomheder prøver at gøre sig efterligningen i år – men intet kan sammenligne sig med den amerikanske… Puha jeg ved ikke om I har set klip fra når folk tramper hinanden ned når dørene åbnes til butikkerne?.. igh..
Nu ankommer vi heldigvis ved spisetid om aftenen, så vi skal bare have en lang lækker middag inden vi tager vores sædvanlige spadseretur ned af Michigan Avenue. ♡
Apple, som vi kommer til at bo overfor denne gang, plejer vi altid at købe noget i on Black Friday da de sætter et produkt vildt vanvittigt ned – sidste-sidste gang var det iPad og sidste gang var det Apple TV.
Men vi kommer når det hele har lagt sig og det er rart.. jeg er ikke til det der hektiske kø halløj.. så betaler jeg hellere fuld pris.

I morgen kører vi hjemmefra omkring kl 12 – så jeg har også lige en portion tid i morgen til at forberede mig mentalt på den lange flyvetur.
Jeg kommer faktisk ikke til at sidde sammen med min mor i flyet.. nono hun skal sidde op på business class…. – hun har gennem årene på indtjent så mange point at hun kunne blive opgraderet til business class.. de andre gange vi har fløjet til USA har hun fået ondt i knæene, ryggen osv. så jeg er kun glad for at hun får lov til at sidde ordentlig og blive værnet om.
Jeg har dog til gengæld fået æren af at sidde ved siden af en ven af familien som også skal med samme fly. Han hedder Mark og er den flinkeste mand som ofte inviterer min mor og mig ud og spise alle mulige lækre, fancy steder.
I morgen skal vi eksempelvis spise frokost med ham inden vi flyver på Mash i lufthavnen! wee det bliver dejligt!! ♡
Generelt kan jeg mærke at det her bliver en rigtig steak tur! hihih
De bedste bøffer jeg har fået er i USA – wwuuuuujaaaa! siger jeg bare – intet kan sammenlignes! Den kan være 6 cm. høj og stadig perfekt rosa indeni. mmh!
Jeg er jo en rigtig kød pige som nogle af jer måske ved.. jeg spiser gerne bare en steak og lidt grøntsager – så er jeg gladest :) hihih jaa — ret maskulint

Nå men jeg glæder mig så fantastisk meget! ♡
Jeg kan ikke huske om det er min 3. gang eller 4. jeg tager til Chicago nu, men det fede med det er at jeg kender byen så godt nu, så jeg ved hvor jeg går og hvor jeg skal hen og hvor jeg skal spise! der ingen tid at spilde !

Jeg tager min computer med og tlf. som det eneste piger… men jeg synes nu min iPhone 5 tager gode nok billeder som jeg vil tro I vil tilfredse med her på bloggen, når jeg undervejs opdaterer jeg på min rejse ♡

– Tjek lige min lille træ julebuk i baggrunden – jeg har pyntet lidt til jul i denne uge, for jeg ved at der er så crazy overpyntet i USA så når jeg kommer hjem igen vil jeg være så vant til julestemningen og pynt at jeg ville få et chok uden bare lidt i lille Hygge’hytten min – så den har fået lidt ♡

DSC_5160 DSC_5161
xoxoxoxo5

Update ♡

Hej søde piger ♡

Har lige haft en skøn aften i selskab med min skønne Sus ♡
Vi ville egentlig have en lille detox aften.. men jeg kunne ikke lade vær med at hive mit Summerbird frem :i hov hihih ♡
Tror simpelthen det er det forfærdelige vejr.. det blæser og regner sådan! Så når vi sidder sammen herinde i Hygge’hytten kan man ikke lade vær med at forkæle os selv lidt. Specielt ikke efter denne uges totale hospitals kaos!

Jeg skal ringe til lægen i morgen og få en tid til at få fjernet stingene de tre steder i maven.
Det skal gerne være på torsdag, for så er det 10 dage siden.
Glæder mig! Men så alligevel er jeg også bange for at se resultatet! :o)

Dog kan jeg virkelig mærke hvordan det hele er blevet bedre smertemæssigt, så jeg kan bevæge mig mere flexibelt, hvilket virkelig er en befrielse! Så jeg sover så skønt om natten nu :) ♡

I dag var officielt min sidste dag i Buch Copenhagen som elev.
Min kontrakt som elev er nu udløbet og min skønne eksamen som jeg afsluttede med et 12-tal er med til at afslutte hele mit forløb som elev da min praktiktid nu er færdiggjort, nemlig de 2 år.
Jeg skriver ikke ny kontrakt med Buch Copenhagen.
Det kan komme som en stor overraskelse for de fleste, men I kan tage en dyb indånding og puste ud igen :) ♡
Det er nemlig noget jeg selv har valgt. Jeg skal flyve fra den trygge rede og prøve kræfter med noget nyt og mere udfordrende.
Det har været en super lærerig tid – også hvor jeg har fået lært en masse mennesker at kende, som jeg har nået at holde meget af.
Jeg har lært at træde ud af min egen comfort-zone og presse mig selv til det yderste. Jeg har lært hvad det vil sige at have passion og gejst for sit arbejde, og virkelig knokle r*ven ud af bukserne uden at se sig tilbage. Jeg har prøvet egne kræfter og grænser af som jeg stolt kan se tilbage på. Jeg har fået redskaber med på min vej som jeg vil kunne bruge resten af mit liv – som sikkert vil kunne blive aktuelle igen, men også ting som jeg ved jeg aldrig vil lade ske igen.
At være elev er én hård opgave, ikke kun de intense skoleforløb men også de 2 år i praktik. Hver evig eneste dag præsterer man sit ypperste og kun det bedste er godt nok, både i skolen som på praktikstedet. Jeg har fået de flotteste karakterer jeg kunne ønske mig og jeg ved Tina Buch er stolt af mig. ♡ Mere ønsker jeg ikke fra Buch Copenhagen mere. ♡

Jeg vil sige tak til alle Jer skønne, skønne kvinder som har været inde og shoppe i butikken i Lyngby såvel som Østerbro, hvor jeg hvert sted har været et år. Det bedste har været at jeg har kunne vejlede, rådgive og lade jer gå glad og stolt ud af butikken med nye fantastiske køb. ♡ Det har været en gave hver eneste dag for mig og I skal have tak
– for I sætter lige så meget et smil på mine læber som Jeres indkøb gør på jeres.

Ligenu tænker jeg kun på at blive helt rask og passe mest muligt på den skrøbelige krop jeg har at arbejde med lige nu. Det var synd at det skulle ske lige op af min sidste tid i Buch men den slags styrer man desværre ikke selv.
Jeg rejser til USA om små 14 dage, hvilket er en af årets kæmpe begivenheder så der er en del at se til.
– Jeg skal finde ud af hvad jeg helt præcist har lyst til at sætte tænderne i, for jeg har nemlig en hel række forskellige ideer som jeg længe har gået og tænkt på :) ♡
Jeg har ikke travlt og ser frem til en fredelig jul og tid med hele familien som jeg ikke har haft længe ♡

Det var lige en lille update :) ♡
Kæmpe godnat knus ♡

DSC_5078 DSC_5079 DSC_5080 DSC_5082 DSC_5083 DSC_5084 DSC_5085 DSC_5087 xoxoxoxo5

Five minutes

Hej piger

Så er jeg hjemme på en aften som virker til at være en fredag! 
Fordi min bedste veninde inviterede mig på middag og vi hyggede sådan. Jeg skulle medbringe vino og resten sørgede hun for – virkelig dejligt  og særligt på en aften, dagen inden man har en fridag. For så har man lov til at hygge sig ekstra meget!
Vi spiste en dejlig middag, som hun sørgede for var sund ♡ Vi prøver virkelig at være sunde når vi er sammen. Jeg serverer altid sunde snacks og vand og te. Og Sus er god til  altid at være økologisk og sørge for færrest kalorier muligt :) hihih 
Men når det kommer til den lille vino og så den lille moscato.. ja så tikker bomben jo. Men det er ikke hvergang, det er lige når vi føler for det og de dage hvor snakken har brug for at være ekstra tung..

Apropos tung snak, så har jeg fået købt mig The Five Minute Journal. 
Men den er faktisk til for at gøre alting lettere i stedet for tungt…
Hvis I ikke kender den må I i en fart læse om den på nettet!
Det er et skønt fænomen! ♡ Det kommer lidt af den lille øvelse hvor man skal kigge sig i spejlet om morgenen og sige til sig selv ‘Du er lækker og selvbevidst‘ something-something..
Man bruger de første 5 minutter af sin morgen på at udfylde den ene halvdel af siden og de sidste 5 minutter af sin aften på at afslutte den anden halvdel. Det er nogle spørgsmål man svarer på og det er de samme hver eneste dag.
Du starter med at skrive dato og så spørger den ‘What would make today great?’ og beder dig udfylde ‘I am grateful for…’ 
Det er nogle dejlige tanker man starter dagen med og et dejligt perspektiv at gøre sig. Man kommer på en eller anden måde til at sætte nogle konkrete mål for dagen og ens liv.

Om aftenen spørger den mere præcist ‘hvad kunne have gjort dagen bedre?’ og ‘hvad er der sket af fantastiske ting i dag? nævn 3…’

Det handler om at fokusere på det positive og arbejde med det efterfølgende som ikke måtte være gået ens vej.
Hvis du fokusere på noget, sker det typisk at det dukker op flere gange på dagen.
Eksempelvis når man har købt en ny bil eller ens veninde lige har slået op med sin kæreste – hopsa nu kører alle rundt i den samme bil man lige har købt og hovsa nu slår alle op med hinanden. Man lægger pludselig fokus et sted og pludselig se flere nuancer og mere af det.

Jeg synes det er gået så fint indtil videre med at skrive!
Man skal til at starte med udfylde en del om sig selv og love at man i fem dage i streg skriver i bogen. Så den forpligter på en hyggelig måde 

Den kan klart anbefales og koster lige omkring 150,- dkk.
Kan købes her: http://www.fiveminutejournal.com

Jeg har den nu placeret på mit natbord med en fin kuglepen og ser frem til den hver morgen og aften :) 
DSC_4425 xoxoxoxo5